HVAD DRIKKER SOMMELIEREN, NÅR HAN HAR FRI?

Det korte svar: ikke det, der står tilbage i firmaets køleskab. Med Sommelierens fredagsbar forvandler I den sædvanlige øl- og chips-fredag til en vinsmagning, Kollegerne taler om hele næste uge – uden at det koster som et fuldt firmaevent. Vælg mellem Fredagsbar-kassen, som I selv afholder med vores smageguide, en klassisk smagning med sommelier – eller vores pop-up Vinbar, hvor sommelieren står i baren hele fredagsbaren. Fælles for dem alle: Vinene er dem, som sommelieren selv ville sætte på bordet, når han har fri.

SOMMELIERENS -FREDAGSBAR

VINSMAGNING · MED DIN SOMMELIER

Gæster skåler i rosé ved rosésmagning med sommelier

DELTAGERE
6–100

KONCEPTER:
2 varianter

FRA
1.995

FREDAGSBAREN ER UGENS BEDSTE TIME

KONCEPTET

Fem glas rosé klar til smagning – rosésmagning fra DinSommelier

Enhver sommelier har to slags vin i sit liv: dem, arbejdet kræver – og dem, han åbner fredag aften, når ingen kigger. Det er den anden slags, vi bygger jeres fredagsbar af. Vine med god historie, godt håndværk og en pris, der ikke behøver et eventbudget.

Vi har ingen egen vinimport og tjener ikke provision på flaskerne. Sommelieren vælger frit blandt alle danske importører og finder de vine, der passer til jeres tema og budget

“TIL FREDAGSBAREN SKÆNKER VI DE VINE, SOMMELIEREN SELV VILLE ÅBNE, NÅR HAN HAR FRI.”

I bestemmer selv niveauet: Fra kassen med smagenoter og en guide, der gør jeres egen tovholder til fredagens sommelier – til Vinbaren, hvor en professionel sommelier står bag baren hele fredagsbaren, skænker op og fortæller historierne bag hvert glas. Vinnørderne bliver hængende og nørder druer og terroir, resten får bare et rigtig godt glas i hånden. Alle deltager på deres eget niveau, og ingen føler sig fanget i et foredrag.


VÆLG JERES FREDAGSBAR

01 · FREDAGSBAR-KASSEN

FRA 1.995 KR.

Den selvkørende model: Sommelieren kuraterer 4-6 vine om et tema og pakker kassen med smagenoter og en trin-for-trin-guide, der gør jeres egen tovholder til fredagens sommelier. I afholder selv – vi har gjort det nemt. Leveres i hele Danmark.

Alle priser på siden er inkl. moms.

02 · VINBAREN

FRA 7.495 KR.

Det frie format: Vi stiller en pop-up vinbar op midt i jeres fredagsbar, og sommelieren skænker og fortæller hele aftenen. Intet fast program – kollegerne kommer til baren, når de har lyst, og bliver hængende så længe, de vil. Vælg Basispakken (tre glas, 125 kr./deltager) eller fri vinbar (185 kr./deltager). Kun i København.

Alle priser på siden er inkl. moms.

Vil I gøre det til en tradition?

Vi laver også faste aftaler med en ny tematiseret kasse hver måned – og Vinbaren til de store fredage. Spørg efter en fast aftale, når I booker.


SÅDAN FUNGERER DET

01

FORESPØRGSEL

Send os jeres ønsker – model, antal deltagere, lokation og dato. I hører fra os inden for 24 timer.

02

SOMMELIEREN KURATERER

Vi sammensætter vine og tema, der matcher jeres gruppe og budget – og skriver materialet eller sender sommelieren, alt efter model.

03

FREDAGEN LEVERES

Kassen ankommer med alt, hvad jeres tovholder skal bruge, eller sommelieren stiller vinbaren op og er klar, når fredagsbaren starter.

Hvorfor virksomheder vælger os

Vinpropper fra smagte vine – vinsmagning med DinSommelier

Vinene udvælges frit

Vi har ingen egen vinimport. Vores sommelierer vælger frit blandt alle danske importører og finder de vine, der passer bedst til jeres tema og smag — ikke til en lagerbeholdning.

Sommelier præsenterer en vin for gæsterne ved privat vinsmagning

Certificerede sommelierer

Alle vores sommelierer er uddannet på anerkendte institutioner og har erfaring fra restauranter i topklasse. Det betyder faglig dybde — men formidlet i et sprog, alle kan være med på.

Sommelier leder vinsmagning for gruppe – firmaevent i lyst lokale

Tilpasset til jer

Vi kommer ud til jeres kontor, jeres festlokale eller jeres event. Vi tilpasser indhold, niveau og længde efter gruppen — så alle får noget ud af det, uanset om de er begyndere eller vinkendere.

Godt at vide

Klar til at booke?

Gæster skåler i rødvin til vinsmagning med sommelier

Send os en kort besked om jeres event — antal personer, dato og lokation — så vender vi tilbage med et skræddersyet tilbud inden for 24 timer.